Tandrensning

Hvad er en tandrensning?

En tandrensning er en rensning af tænderne, hvor vi fjerner både de hårde belægninger (tandsten) og bløde belægninger (plak), som sidder på tænderne over tandkødsranden.
Vi fjerner også misfarvninger fra fx kaffe, te og rygning. Vi viser dig den korrekte brug af tandbørste, tandtråd og mellemrumsbørste, og vi kan ved behov vejlede dig om betydningen af kost (sukker) og rygning.

Regelmæssig tandrensning gør, at dine tænder er rene og glatte, og derfor er de nemmere at børste rene derhjemme.

Hvad hvis jeg har tandkødsbetændelse eller paradentose?

Jo renere tænder du har, jo mindre er risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse og paradentose.

Når belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, kan tandkødsbetændelsen forsvinde i løbet af en uges tid, og tandkødet bliver atter sundt.

En ubehandlet tandkødsbetændelse kan føre til paradentose, hvor støttevævet omkring tanden nedbrydes, og tænderne bliver løse. Hvis du har paradentose, er det nødvendigt med hyppigere besøg hos tandplejeren eller tandlægen, som vil kontrollere dine tandkødslommer og rense dine tænder både over og under tandkødsranden.

Tandrensning hos tandlæge eller tandplejer

Oftest foregår tandrensningen hos vores tandplejer. Tandplejeren har taget en 3-årig uddannelse med fokus på undersøgelser, tandrensninger og paradentose behandlinger. Vores tandplejere er derfor specialister i den del af tandplejen.
Tandplejeren har primært fokus på det forebyggende arbejde, fx fluorbehandlinger. Tandplejeren udformer også behandlingsplaner i forbindelse med undersøgelser alene eller i samråd med tandlægen.

Den bedste behandling sikres ved regelmæssigt både at gå hos en tandplejer og en tandlæge, da vi med hver vores speciale tilsammen giver dig en fuldstændig dækning af det forebyggende arbejde og behandling.

Hvad koster en tandrensning?

Prisen for en tandrensning er reguleret af det offentlige, og du betaler derfor det samme beløb hos alle tandlæger i Danmark.

Se vores priser 

DOWNLOAD:

Tandrensning (.pdf)