PLUS1 Tandlægeklinik - Din moderne tandlæge i København og Rødovreonline tidsbestillingSe priserne fra din tandklinik i København og Rødovreakut behandling - tandklinik i København og RødovrebehandlingerBehandlerne DKgode rådKontakt osom plus1PLUS1 Dental Clinicnav1_end.gif
Plustegn

Gode råd om tandhygiejne

Hvordan passer man på sine tænder?
Et sundt og flot tandsæt begynder med en omhyggelig tandbørstning og daglig anvendelse af tandtråd, tandstikker eller de små flaskerensere. Det er især mellem tænderne, der samles madrester og dine tænder er først rigtigt rene, når du anvender hjælpemidler, som er i stand til at trænge ind i mellem tænderne.

 

Hvordan bruges tandtråd bedst?
Brug tandtråd efter tandbørstningen, men inden munden skylles, så det tilbageværende tandpasta sætter sig på tråden og bliver ført ned mellem tænderne.

 

Hvad er den bedste tandpleje?
Daglig anvendelse af tandtråd eller ”flaskerensere” er så vigtig, at skulle du vælge mellem tandtråd og tandbørste, vil vi anbefale tandtråd. Dette er naturligvis ikke et valg, du vil blive stillet overfor og det er derfor vigtigt, at du både børster og bruger tandtråd/flaskerensere.

Forebyggende indsats virker
Vores tro på denne forebyggende indsats er så stærk, at du ved den første undersøgelse på klinikken vil få udleveret en ny tandbørste og en pakke tandtråd. Dermed har du de mest basale værktøjer til bevarelse af et sundt tandsæt som væsentligt vil reducere risikoen for store tandlægeregninger.

 

Hvornår skal børn selv børste tænder?
Børn skal have børstet tænder af en voksen indtil de er ca. 12 år gamle. Først omkring denne alder er finmotorikken færdigudviklet.

 

Hvordan rengør jeg min protese?
Proteser holdes rene med en protesetandbørste, og børstes med almindelig sæbe uden slibemiddel. Proteser skal ikke børstes i tandpasta, der kan lave slibeskader. Tandsten kan fjernes ved at lægge protesen i en fortyndet opløsning af husholdningseddike i et par timer og børste den.

Skal jeg sove med min protese?
Vi anbefaler, at du sover uden protesen i munden, så slimhinderne for lejlighed til at regenerere. Når protesen ikke er i munden, skal den opbevares fugtigt og rent, da akrylen ellers risikerer at tørre ud og revne. Protesen skal dog rengøres inden den sættes i munden igen.

Hvad er svamp i munden?
Hvis slimhinderne bliver røde, ømme eller får hvide belægninger kan de være angrebet af svamp. Du skal i så tilfælde snarest kontakte din tandlæge.

Plustegn

"Daglig tandbørstning og brug af tandtråd er den bedste garanti mod dyre behandlinger."

Plus 1 Tandlægeklinik