Kort om tandeftersyn
Regelmæssige eftersyn
er vigtige!
Regelmæssige tandeftersyn er vejen til pæne og sunde tænder. Målet er forebyggelse, og undersøgelsen sikrer, at eventuelle problemer tages i opløbet, så du undgår ødelagte tandsæt, store behandlinger og dyre tandlægeregninger.
Ingen overraskelser
– få en behandlingsplan
Hos PLUS1 får du altid en behandlingsplan, og vi gør dig opmærksom på de forebyggende foranstaltninger og behandlinger, der er nødvendige for at holde dine tænder sunde og raske. Behandlingsplanen giver dig et overblik over fremtidige udgifter hos tandlægen.
Hvorfor røntgenbilleder i forbindelse med tandeftersyn
Det er ikke alt, vi kan se med det blotte øje, og derfor anbefaler vi røntgenbilleder af og til, som hjælper os til at finde ´skjulte´ tilstande, især huller imellem tænderne eller under gamle fyldninger.
Vores moderne tandlægestole har indbygget digital røntgen, der giver skarpe billeder og minimal stråling. Vi gemmer dine røntgenbilleder i vores elektroniske journaler, så vi har tidligere billeder at sammenligne med.
Huller i tænderne kan i nogle tilfælde kun ses på røntgenbilleder. Betændelsestilstande i kæben kan også kun ses på røntgenbilleder. Når det bliver opdaget i tide, vil du potentielt undgå rodbehandlinger, tandudtrækninger, cyster og knoglesvind.
Hvor ofte skal jeg til tandlæge?
Tandlægen foretager altid en individuel vurdering af, hvor ofte du bør komme til tandlægen. En indkaldelse til et tandeftersyn er derfor efter behov, og det aftales fra gang til gang. Ofte går der 3, 6, 9 eller 12. måneder mellem besøgene.
I april 2015 blev der indført nye ydelser og regler for tilskud til tandeftersyn. Det betyder, at du bliver inddelt i en gruppe (grøn, gul eller rød kategori), hvor tandlægen fastsætter, hvor ofte du skal komme til eftersyn – og hvor mange eftersyn du er tilskudsberettiget til.
Er du ny patient, skal du selv bestille en tid til et tandeftersyn. Her får du oplyst efter undersøgelsen, hvilken gruppe du tilhører, og hvor ofte du skal komme afhængigt af dit behov.

Hvad koster et tandeftersyn?
Prisen for et tandeftersyn er reguleret af det offentlige, og du betaler derfor det samme beløb hos alle tandlæger i Danmark.
Tandeftersyn og tandrensning – hvad er forskellen?
Et tandeftersyn og en tandrensning hænger tæt sammen, men er ikke det samme. Ved et tandeftersyn undersøger din tandlæge eller tandplejer dine tænder, dit tandkød og slimhinderne i munden for huller, tandkødsbetændelse og andre begyndende problemer. En tandrensning handler derimod om at fjerne de hårde belægninger (tandsten) og de bløde belægninger, som du ikke selv kan børste væk. De to ting kombineres ofte, fordi rene tænder gør det lettere at opdage begyndende huller og betændelse i opløbet.
Formålet er forebyggelse. Jo tidligere vi finder et problem, jo mindre indgreb kræver det som regel, og du kan undgå større behandlinger som plastfyldninger eller behandling af tandkødsbetændelse og parodontose senere i livet. Også børn og unge har glæde af faste eftersyn – læs mere om tandpleje for børn og unge.
Hvor længe tager et tandeftersyn?
Et almindeligt tandeftersyn er en forholdsvis kort undersøgelse, men varigheden afhænger af dine individuelle behov, og af om der samtidig skal laves en tandrensning eller tages røntgenbilleder. Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe til os på 36 70 76 00.
Ofte stillede spørgsmål om tandeftersyn
Hvad er et tandeftersyn?
Et tandeftersyn er en grundig undersøgelse, hvor din tandlæge eller tandplejer undersøger dine tænder og din generelle helbredstilstand i munden. Vi kigger først og fremmest efter huller i tænderne og betændelse i tandkødet (gingivitis) eller betændelse i støttevævet omkring tænderne (parodontose).
Hvor ofte skal jeg til tandeftersyn?
Tandlægen foretager altid en individuel vurdering af, hvor ofte du bør komme. Indkaldelsen er efter behov og aftales fra gang til gang – ofte går der 3, 6, 9 eller 12 måneder mellem besøgene.
Hvad koster et tandeftersyn?
Prisen for et tandeftersyn er reguleret af det offentlige, og du betaler derfor det samme beløb hos alle tandlæger i Danmark. Du kan se priserne på vores prisside.
Hvad er forskellen på tandeftersyn og tandrensning?
Ved et tandeftersyn undersøger vi tænder, tandkød og slimhinder for begyndende problemer. En tandrensning handler om at fjerne de hårde belægninger (tandsten) og de bløde belægninger, du ikke selv kan børste væk. De to kombineres ofte.
Hvorfor tages der røntgenbilleder ved et tandeftersyn?
Det er ikke alt, vi kan se med det blotte øje. Derfor anbefaler vi røntgenbilleder af og til – de hjælper os med at finde skjulte tilstande, især huller imellem tænderne eller under gamle fyldninger. Vores moderne tandlægestole har indbygget digital røntgen med skarpe billeder og minimal stråling.
Kan jeg få tilskud til tandeftersyn?
Ved et tandeftersyn bliver du inddelt i en gruppe (grøn, gul eller rød kategori), hvor tandlægen fastsætter, hvor ofte du skal komme, og hvor mange eftersyn du er tilskudsberettiget til. Er du ny patient, skal du selv bestille en tid til dit første eftersyn.



