Kort om tandimplantat
Vi sikrer, at du får den allerbedste behandling
En undersøgelse hos tandlægen vil afgøre, om implantat er den rette behandling for dig. Et tandimplantat kan laves, så du ikke kan se eller mærke forskel fra dine egne naturlige tænder, og behandlingen involverer ikke andre tænder i munden i modsætning til en bro.
Er et implantat den rigtige
løsning for dig?
Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger, men der kan være forhold hos den enkelte, der gør, at en implantatbehandling ikke er den bedste behandling. I det tilfælde kan det være, at en tandbro er den rigtige løsning.
Sådan foregår en implantatbehandling
En kompliceret implantatbehandling bliver altid foretaget af vores dygtige tandlægekirurg.
Vi foretager altid en grundig forundersøgelse med røntgenbilleder, så vi kan vurdere, om du har nok kæbeknogle til at få en implantatbehandling. Hvis du har for lidt knogle, kan vi i de fleste tilfælde anvende kunstig knogle.
På operationsdagen bliver implantatet sat ind. Kirurgen lægger et snit i tandkødet og borer gennem åbningen et lille hul i kæbeknoglen. Implantatet skrues ind i hullet, og tandkødet syes sammen. Du vil som regel kun opleve få gener efter operationen, som foregår i lokalbedøvelse.
I de fleste tilfælde vil tandlægen lade implantatet hele i 2-3 måneder, så kæbeknoglen og implantatet kan vokse sammen. Efter ophelingsperioden tager tandlægen aftryk til den krone, som skal genskabe den manglende tand.
Ved sidste besøg sættes kronen fast på implantatet. Du får en grundig instruktion i, hvordan implantatet holdes rent. Når implantatbehandlingen er afsluttet, bør du fremover komme til dine regelmæssige eftersyn. I den forbindelse vil tandlægen også kontrollere og evt. justere din mundhygiejne. Går der betændelse i tandkødet, er der risiko for, at implantatet går løs.
Hvor lang tid holder et tandimplantat?
Vi oplever generelt rigtig lang levetid for tandimplantater hos PLUS1. Måske for livet.
En god mundhygiejne er helt afgørende for holdbarheden af et implantat. I sjældne tilfælde kan der opstå en betændelsestilstand omkring implantatet, og det kan føre til tab af implantatet.
Vigtige faktorer, som kan reducere holdbarheden af et implantat:
- Rygning
- Paradentose
- Dårlig mundhygiejne
- Svag kæbeknogle
- Belastning pga. hårdt bid
- Glemte kontrolbesøg.
De seneste års undersøgelser viser, at ca. 95 procent af alle implantatbehandlinger stadig fungerer efter 10 år.

Hvad koster et tandimplantat?
Prisen på et tandimplantat kan variere lidt afhængigt af, om der skal bygges op med ekstra knogle.
Hvad påvirker prisen på et tandimplantat?
Prisen på et tandimplantat kan variere lidt fra person til person. Den vigtigste faktor er, om der er nok kæbeknogle, eller om der skal bygges op med ekstra knogle, før implantatet kan sættes ind. Selve behandlingen består af flere trin: en grundig forundersøgelse med røntgen, selve operationen, hvor titaniumskruen sættes i kæben, og til sidst den krone, der sættes ovenpå implantatet. Derfor får du altid en vurdering ved forundersøgelsen. Du kan se priser og bruge prisberegneren på vores prisside.
Implantat, bro eller protese?
Næsten alle kan få foretaget en implantatbehandling, men i nogle tilfælde er en anden løsning bedre. Til forskel fra en tandbro involverer et implantat ikke nabotænderne. Ønsker du en aftagelig løsning, kan en tandprotese være et alternativ. Det er altid en undersøgelse hos tandlægen, der afgør, hvad der er den rette behandling for dig. Er du i tvivl, så ring til os på 36 70 76 00.
Ofte stillede spørgsmål om tandimplantat
Hvad er et tandimplantat?
Et tandimplantat er en erstatning for én eller flere manglende tænder. Det består af en titaniumskrue, der sættes fast i kæben ved en lille operation, samt en krone, der sættes ovenpå skruen. Der bruges titanium, fordi kroppen kun meget sjældent afstøder materialet.
Hvordan foregår en implantatbehandling?
Vi laver en grundig forundersøgelse med røntgen for at vurdere kæbeknoglen. På operationsdagen lægger kirurgen et snit i tandkødet, borer et lille hul i kæbeknoglen og skruer implantatet ind, hvorefter tandkødet syes. Implantatet heler i 2-3 måneder, før kronen sættes på.
Gør det ondt at få et tandimplantat?
Operationen foregår i lokalbedøvelse, og du vil som regel kun opleve få gener efter indgrebet.
Hvor længe holder et tandimplantat?
Vi oplever generelt rigtig lang levetid for tandimplantater. De seneste års undersøgelser viser, at ca. 95 procent af alle implantatbehandlinger stadig fungerer efter 10 år. En god mundhygiejne er helt afgørende for holdbarheden.
Implantat eller tandbro – hvad er bedst?
Næsten alle kan få foretaget en implantatbehandling, og til forskel fra en bro involverer implantatet ikke nabotænderne. Der kan dog være forhold hos den enkelte, hvor en tandbro er den rigtige løsning. En undersøgelse hos tandlægen afgør det.
Hvad koster et tandimplantat?
Prisen kan variere lidt afhængigt af, om der skal bygges op med ekstra knogle. Du får en vurdering ved forundersøgelsen. Se priser på vores prisside.



